"SANGE fra BYEN" Niels Brunse og René A. Jensen er repræsenteret med to sange i Højskolesangbogen, hhv nr. 148 og 149: "Nu regner det så stille" og "Skumleskumring". Sangene er indspillet af Kammerkoret Camerata, Rasmus Dissing og gruppen "De Græd".
www.youtube.com: Se og hør DR Radiopigekoret synge "Nu regner det så stille" arrangeret af Michael Bojesen.
SANGE fra BYEN er et nodehæfte med 8 sange af samme autorer. Nodehæftets omslagsbillede er malet af Annette Andersen, netart@sol.dk "René A. Jensens helt enkle og tydeligt fraserede musik til Niels Brunses "Nu regner det så stille" giver mig denne fornemmelse af »Syng da Danmark, lad hjertet tale".(Anmeldelse af Højskolesangbogen, Bjørn Bredal, Politiken)
På Undervisnings Ministeriets hjemmeside anbefales "Nu regner det så stille" som inspiration til fællessang.
"Når juletræet tændes" blev præsenteret og sunget i P2s Bolero, 22.12.07 af operasanger Lise Lotte Nielsen akkompagneret af pianis 1.10.08 DR Aftenshowet: DR Radiopigekoret synger "Nu regner det så stille" i anledning af korets 70 års jubilæum.
"SANGE
fra BYEN", Authors Edition, AE 05, ISBN 978-87-92264-05-3. Nodehæftet
indeholder både sangbogsversioner og klaverarrangementer. Vejl. uds. kr. 125.00
Den Folkelige Sangs Pris til Niels Brunse
Sprogmennesket, forfatteren, oversætteren, anmelderen og
sangskriveren Niels Brunse blev torsdag aften hædret med Den Folkelige
Sangs Pris, der i 2009-udgaven er på 30.000 danske kroner.
I år gik Den Folkelige Sangs Pris til manden bag nogle af de mest
populære sange i den nye udgave af Højskolesangbogen: Niels Brunse.
"Gennem næsten 40 års virke som et usædvanligt bredt funderet
sprogmenneske har Brunse vist et imponerende højt og konstant, fagligt
niveau. Der er næsten ikke den sproglige disciplin eller genre, han
ikke mestrer i international topklasse, og i de senere år har han - når
lejlighed har budt sig - tilmed kastet sig over en usædvanlig fin
produktion af danske sangtekster, hvoraf foreløbig tre har fundet vej
til den 18. udgave af Højskolesangbogen. Foruden
"Godmorgen, lille land" (HS nr. 30) er det "Nu regner det så stille"
(HS nr. 148) fra 2001 og "Folk er ikke maskiner" (HS. nr. 149) fra
2004. Hans forfinede fornemmelse for sproget og dets "musik" og hans
stilfærdige sans for behovet for såvel en sproglig som en
indholdsmæssig fornyelse af den danske sangskat, gør ham til en vigtig
figur i de kommende års sangskrivning herhjemme. Måtte prisen her
motivere og opmuntre Niels Brunse til fortsat at bruge ledige stunder
på at berige vores fælles, danske (sang-)liv til glæde for alle brugere
af den blå - og i det hele taget.."
|