Forside | Login | Søg
Ellen Heibergs digtsamling:

AE13_forsiden.jpg
"Om lidt er der sol på bagtrappen" - erindringsglimt.    
Digtsamling med fortællinger og sange om Thisted i 30'erne og København under krigen.

AE13, ISBN 87-92264-13-1,
ISBN 978-87-92264-13-8
A5, 96 sider
Vejl. udsalgspris kr. 188.00








AE13_bagsiden.jpgEn sanseoplevelse ud over det sædvanlige. Man kan ligefrem se og dufte blomsterne, fornemme årstiderne i det rå danske landskab, den lille fugl, det store hav og den enorme himmel. ELLEN HEIBERG er en skarp iagttager og formidler, hvad enten det drejer sig om naturens skønheder, familiens skævheder, sigøjnerne eller krigens sorte skygger.

”Om lidt er der sol på bagtrappen” består af tre fortællinger; to fra Ellen Heibergs barndom i Thisted samt én, da hun som 15 årig flytter til København. Barndomstiden er præget af økonomisk krise, men med klare lyspunkter og oplevelser i legen og naturen. De samme emner, der har sat sit præg i Ellen Heibergs verden af digte og sangtekster, kendt bl.a fra Højskolesangbogen, DR Pigekorets repertoire, etc.
Fortællingerne er garneret med digte og sangtekster, der enkelt, klart og skarpt indrammer barndommens stærke oplevelser, fra den fredelige tid sidst i 30’erne, til den store omvæltning, da tyskere overtog land og by, og sidst, den første store forelskelse til en ung maler i København. Kærlighed til kunst, kultur, blomster og råvarer var hverdagsbegreber i et hjem, hvor kunstnere som Nis Petersen og Asger Jorn var hyppige gæster. Ellen Heibergs forældre har på hver sin vis, og med vidt forskellige forudsætninger, bidraget med viden og indsigt til Ellen Heibergs liv, som forfatter og lyriker. Det er lykkedes Ellen Heiberg, trods de stærke oplevelser, at formidle sine erindringsglimt med kærlighed, uden at fordømme, med en tids- og personbeskrivelse, der tager læseren med på en rejse i en tidslomme – i et stykke danmarkshistorie.